Vil du arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, drift og regulering – og trives du med ansvaret for at sikre, at affaldsordningerne for over 80.000 borgere hænger økonomisk sammen? Så er du måske vores nye controller!
AffaldPlus søger en controller til en nyoprettet spændende stilling med stor betydning for vores økonomiske styring. Dit hovedfokus bliver genbrugsområdet og derudover indgår du i den samlede opgaveportefølje på økonomiområdet sammen med vores øvrige controllerteam.
Som controller bliver du en central del af arbejdet med økonomi, takstberegninger og datagrundlag på bl.a. genbrugsområdet, hvor dine analyser og beregninger er med til at danne grundlag for de affaldsgebyrer, der opkræves hos borgerne.
Du bliver en del af økonomiafdelingen og kommer til at arbejde tæt sammen med vores nye økonomidirektør, øvrige kolleger i økonomi og vores ejerkommuner.
I samarbejde med vores dygtige økonomiteam og forretningen får du bl.a. ansvaret for:
For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du kan arbejde tæt sammen med forretningen og indhente inputs til økonomiopgaverne, så vores økonomistyring hviler på et solidt og opdateret datagrundlag. Du bliver drivende i en række af processerne, og det er derfor helt afgørende, at du er proaktiv, tager ansvaret på dig og sikrer commitment fra interessenter i alle dele af processen. Vi har en forventning om, at du:
Erfaring fra forsyningssektoren eller andre regulerede områder er en fordel, men ikke et krav. Allervigtigst, så er du et rart og imødekommende væsen med en god portion situationsfornemmelse.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i en branche i hastig udvikling. Trivsel og arbejdsmiljø er højt prioriteret – og i vores seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse svarer 97 % af medarbejderne, at de er tilfredse med at arbejde i AffaldPlus.
Vi arbejder ud fra den tredobbelte bundlinje og udvikler miljømæssigt stærke affaldsløsninger med fokus på både økonomi og sociale hensyn – særligt i lokalsamfundet.
Du får gode ansættelsesforhold, en aktiv personaleforening og mulighed for at dyrke yoga, coretræning eller benytte motionsrummet sammen med kolleger.
Er du vores nye controller?
Kan du se dig selv i rollen som controller i AffaldPlus, mangler du blot at sende os din ansøgning. Den skal være os i hænde senest d. 10. april 2026 klokken 12.00 via linket. Vi ønsker din tiltrædelse 1. juni 2026. Du kan læse mere om AffaldPlus på www.affaldplus.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Saltoft på 3010 3609.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset race, køn, religion, seksuel orientering eller handicap.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!